Kurser og uddannelse / Nordisk friluftsliv / 100 kroner survival

100 kroner survival

100 kroner survival
20-22. marts 2015
 


En eksperimenterende tur: Inspireret af diverse overlevelsessæt og grejnørderi, sætter vi den kreative del af hjernen på arbejde.

For 100 kroner, skal du i en butik (du ved ikke på forhånd hvilken) bruge 100 kroner, som skal holde dig i live i de store jyske skove og heder over en weekend.

Du må ikke medbringe andet end det tøj, du står og går i. Dvs. ingen kniv, rygsæk, sandwich, tændstikker, parachord el. lign.

Formålet er, at lære at tænke funktioner og kreative anvendelse i både almindeligt friluftsliv og overlevelsessituationer.

Mødested/opsamling fredag kl. 16.00 på Horsens Banegård. Afslutning samme sted søndag l. 12.00

Weekenden foregår i Gludsted og Hjøllund Plantager i midtjylland.

Der arrangeres fælleskørsel.
Pris: 100,-

Mindst 4 deltagere



Kursusafgiften betales ved modtagelse af faktura, og det vil af fakturaen fremgå, hvornår betaling senest skal være mig i hænde.

Afmelding skal ske skriftligt med oplysning om fakturanummer. Ved afmelding senere end 2 uger før kursusstart betales hele kursusprisen. Såfremt du bliver forhindret, er du naturligvis altid velkommen til at sende en anden deltager.

Hvis der ikke er plads på et kursus, giver vi dig besked med det samme. Når kurset udbydes igen, vil du automatisk blive kontaktet af os og tilbudt plads. Ved for få tilmeldinger forbeholder jeg mig ret til at udskyde eller aflyse kurset.

Vær opmærksom på, at det er din egen forsikring der dækker, hvis du kommer galt afsted. Vi instruerer dig i at gøre tingene sikkert. Vi kan således også aflyse delelementer, hvis der opstår umiddelbart ugunstige eller direkte farlige forhold.
Ursus Outdoor Education | CVR: 31435528 | Søndervang 17, 8654 Bryrup - Danmark | Tlf.: +4528590900